New York 2010

New York Forår 2010

Vi landede i New Ark luthavnen og tog en taxi til vores hotel på Mahattan. Turen kostede omkring 80 dollars inklusiv de sædvanlige drikkepenge. Husk at tage en af de gule taxi'er fra lufthavnen. Lige når man kommer fra tolden, så står der pirattaxi chauffører og forsøger at indfange turistern. Gå blot forbi dem og hen til den officielle taxiplads, hvor der står en person og sikre, at man kommer det rigtige sted hen. Denne person fortæller også hvad prisen er og hvor meget, der skal give i drikkepenge (tip).

V boede på vores hotel Excelsior. Dejligt hotel lige ved siden af Museum of Natural History (Naturhistorisk museum) og ved siden af Central park. Der er også kun 1 blok til nærmeste subway station og i området er der masser af restauranter. 

Vi tilbragte den første dag med at gå en tur i området, købe vores 7-dags unlimited Subway kort. Som ordet siger, så gælder det til ubegrænset kørsel med subwayen og de fleste busser på Mahattan. Det koster 27$ og en tur koster 2.25$, så man skal blot bruge det 12 gange, så er det tjent hjem. 

Næste morgen spiste vi morgenmad på Amsterdam Diner. Et sted vi kender og har prøvet flere gange før. Det ligger på Amsterdam Avenue og 81st Street. Kan varmt anbefales.

De efterfølgende dag, fik vi oplevet en masse. Vi gik de 10 blokke hen til det sted vor John Lennon blev skudt. Derefter gik vi ind i Central Park, hvor vi så mindesmærket som hans kone har opført. Det hedder Strawberry Fields. 
Da det var tidligt på dagen, oplevede vi mange hundelufter. Det er hunde, der bliver luftet i grupper af 5-8 hunde. Utroligt, at en person kan holde så mange hunde i snor og under kontrol.

Der er ikke noget at sige til at New Yorkerne kalder Central Park for byens grønne åndehul. Der er dejligt og meget stille, når man tænker på at vi er i en million by. Der er også megen aktivitet i parken. Folk der løber, cykler, går tur. Der er også mange muligheder for at spille baseball, tennis, gå i zoologisk have, tage maden med og lave en picknik ud af det. Om søndagen er der mange folk også selvom vejret er dårligt. 

Nu, da vi boede lige op af Naturhistorisk Museum, brugte vi nogle timer på at besøge dette fabelagtigt museum. Der er kun en ting at sige - det er stort. Der er så mange ting at se, at en dag ikke er nok. Men som alle andre museer, så bliver man hurtigt træt af at gå rundt. Men det kan varmt anbefales til alle, især familier. Børn vil gå amok over alle udstillingerne, da de er meget spændende og naturtro. Bl.a. er der en blåhval i naturlig størrelse - hængende fra loftet!

Fra Battery park tog vi ud til Frihedsgudinden. Sejlturen derud tager nogle få minutter og der er gode muligheder for at tage nogle rigtige gode billeder på vej derud. Det er ikke altid muligt at komme op i toppen af Frihedgudinden. Vi har ikke selv været deroppe, men dem der har, er efter sigende skuffet.

Når vi er i New York spiser vi meget forskelligt. Vi spiser som regel morgenmad på en restaurant, nogle gange på hotellet. På de fleste restauranter, der servere morgenmad, kan man vælge mellem meget forskelligt. Morgenmaden består af alt lige fra frugt og cerel til den store amerikanske morgenmad med røreæg, pølser, skinke og pandekager med den sædvanlige kaffe og juice til. Man vælger selv. Nogle gange har vi købt morgenmad fra en af de utallige "pølsevogne". Sådan en vogn står på snart alle gadehjørne på hverdage fra 7-10. Her køber New yorkerne deres coffe-to-go og muffin eller bagel. Det er simpelt og det er billigt og det er rigtigt smart. Vi har bl.a. spist denne form for morgenmad i Central Part ved Strawberry Hills en morgen - det var en sjov oplevelse.

Det er faktisk sjældent at vi spiser frokost. Nogel gange spiser vi dog en sandwich fra f.eks. Pret eller køber noget mad i WholeFood. Men som regel spiser vi først mad igen sidst på eftermiddagen, hvilket også gør det nemt at finde en restaurant med et ledigt bord. Vi har spist på Hard Rock på times square, Ruby Tuesday også på Time Square, adskillige italienske restauranter og mexicanske restauranter. Man kan få alt den fastfood mad, der kan opdrives, da samtlige kendte og ukende fastfood restautanter befinder sig i NY. Men at sidde på en hyggelig cafe eller diner i Chelsea eller SoHo er en sjov oplevelse og meget hyggelig. Vi har også drukket kaffe og spist kager i Little Italy, hvilket også var en god oplevelse, da det ikke var planlagt. Der er masser af gode spisesteder i NY - det er bare at prøve løs.

En aften var vi i teater og se Mamma Mia. Det var vores første musical i NY og vi trængte til noget god musik. Det var en god oplevelse. Masser af musik, sang og til sidt var der 3 nummer, hvor hele salen rejste sig og dansede og sang med. Det gav et boost på opleveren og den levede vi højt på dagene efter. Et par timer senere sad vi på Times Square kl. 23.30 og spiste aftensmad. Midt på Time square på de stole og borde, som var sat frem til offentlig brug og der var masser af mennesker på gaden. Vidunderligt.

Vi tog en dag med filmture. Vi startede med at tage længere ned på Mahattan, hvor vi fandt det hus, der blev brugt i Cosby&Co. Derefter gik vi hen til Magnolia Bakery, hvor Carrie fra Sex & the City købte de berømte cupcakes og derefter tog vi til Washington Square Park, hvor nogle af scenerne fra "I am Legend" er optaget. Bl.a. ses det hus, som Will Smith's figur bruger i filmen. 

Vi tager til Grand Central Station, hvor vi spiser på Oyster Bar, som ligger i kælderen. Det skulle efter sigende være et godt spisested. Maden var som sådan udemærket, men betjeningn var virkelig dårlig. Vi lagde også kun 5% i drikkepenge, hvilket er langt under de normale 15% og tjeneren, så på ingen måde glad ud. Vi gav 3$ til ham, der hældte vand op til os og ryddede af bordet. Han ydede en lang større service end tjeneren, men den stakkel får meget mindre i løn.

Vi tog en tur op i Empire State building, hvilket klart kan anbefales. Der er en dejlig udsigt deroppe fra og vi fik et godt blik udover Manhattan. de 22$ er helt klart turen værd.

Vi oplevede også en baseball kamp. Det var virkelig en oplevelse af de store. Vi kender ikke reglerne, men blev grebet af spændingen og stemningen. Masser af mennesker, der levede sig ind i kampen. Masser af underholdning i pauserne. Bl.a. dansede vedligeholdelses folkene til YMCA, mens vi alle sammen klappede og morede os.

New York er den spændende by, men også nem at finde rundt i og der er masser at opleve. Hvis man er til museer, så er der så mange, at de slet ikke kan nåes på en normal ferie. Der er altid masser af shows, udstillinger, koncerter, biograffilm, jazz og meget andet. New Yorkerne er flinke, snaksaglige og derved nemme at komme i kontakt med.
Bygningen fra serien Cosby&Co

Nyeste kommentarer

06.03 | 13:32

Hej Jette. Både New York og krydstogt ser jo helt fantastisk ud og der er mange gode forslag til hvordan man kan arrangere sig. Tak for det. Hilsen kirsten Lind